Vejret så godt ud i morges, så vi bestemte os for at se nærmere på kirsebærblomster-festivalen, der sker i hele Japan hver gang kirsebærtræerne springer ud. Vi tog til Ueno Park efter at have realiseret at den "gratis morgenmad" på hotellet vist var lidt for eksotisk til vores vestlige ganer.
Vi gik en rundtur i parken og kiggede på alle træerne og de mange (!!!) mennesker. Vi rundede søen og drak lidt ramune på en af de små boder, der var sat op til lejligheden.
Herefter stillede vi os i den lange kø ind til Ueno Zoo, hvor vi traskede rundt i nogle timer og kiggede på små og store dyr og mange (!!!) mennesker. Vi tog et lille monorail tog inde i selve zoologisk have, som gav en god udsigt over haven og søen i Ueno Park. Da vi var færdig i zoo havde klokken allerede sneget sig et godt stykke op ad eftermiddagen, så vi bestemte os for at tage hjem på hotellet og smække benene op et lille stykke tid, før vi gik ud for at spise aftensmad.
Vi spiste aftensmad på Gusto. Det gode, gamle og velkendte.



















Ingen kommentarer:
Send en kommentar