torsdag den 2. april 2015

Dag 4: Shoppiiing!

 I dag smuttede vi til Harajuku en tur for at shoppe lidt. Vi ankom lidt for tidligt, så vi gik turen to gange for at vente på at alle butikkerne lukkede op. Jeg fik købt lidt som I kan se herunder på alle mine billeder. Vi traskede lidt rundt i hele Harajuku området og tog så til sidst op til Meiji Shrine, der ligger lige bag ved Harajuku station. Her gik vi lidt rundt omkring templet og kiggede på det før vi bestemte os for at prøve at finde stationen igen. Det viste sig så ikke at være så nemt som vi troede og vi endte faktisk helt ude ved en anden station end den vi var gået efter, men det gik da også lige. 

Vi tog herefter til Shinjuku station, men sulten og trætheden overmandede os lidt for meget til at vi gad kigge ret meget rundt dér. I stedet tog vi tilbage mod Ikebukuro og spiste noget frokost lidt for langt op ad eftermiddagen til rigtig at kalde det frokost.

Vi slappede lidt af og fik noget let aftensmad hvorefter vi brugte en del tid på at browse i en elektronikforretning, Bic Camera. Med 7 etager og en rulletrappe, der kun gik op ad var det lidt svært at komme ned, når elevatoren hele tiden var fyldt, så vi brugte også en dele kvalitetstid på at opgive at komme med en elevator og gå ned ad trappen. 

Vores ben er godt gennembankede efter at have gået rundt i hvad der føltes som heeele Tokyo. 






























Ingen kommentarer:

Send en kommentar