I dag startede vi med en lang togtur ud til Hinode Pier, der ligger lige i udkanten af Tokyo Bay, herfra går der en masse turistbåde, som enten sejler op ad Sumida River eller ud og runder bugten. Vi valgte at tage en af vandbusserne, der gik op ad floden. Det var en cirka 40 minutters tur sammen med en masse Japanske turister. Vi kom desværre til at sidde yderst, så billeder er der ikke så meget af, men udsigten var alligevel meget hyggelig. Vi stod af på endestationen Asakusa og gik lidt rundt i området. Vi fandt det mest turistede sted i hele Japan (i hvert fald et meget turistet sted). Vi traskede lidt rundt og kiggede på bygninger og boder før vi tog toget tilbage til Ueno for at skifte til det tog vi skulle med hjem til vores hotel.
Vi gik ud i Ueno for at finde noget lidt sent frokost og endte på en Indisk restaurant, hvor vi fik noget mad, der var lidt stærkere end almindelig Japansk curry. Det var dog rigtig godt.
Herefter smuttede vi hjem og smed os lidt på den hårde hotelseng før vi gik ud og kiggede lidt på Ikebukuro's restaurant kvarter. Pludselig fik Frøffi en idé om hvad han skulle have til aftensmad og det var altså ebi-fry, så det måtte vi jo finde. Vi fandt en meget lille, meget lokal restaurant, der havde rigtig lækker mad.
På vej hjem måtte jeg jo lige have en melon float. Ingen Japan uden melonsodavand med vanilleis.

































Ingen kommentarer:
Send en kommentar